Kategorier

Tilmeld nyhedsbrev

Login

Opret profil
Jeg har glemt mit password
Afmeld nyhedsbrev
Dankort eDankort Visa Visa Electron Mastercard Maestro JCB

Handelsbetingelser på designmaid.com

1. Nærværende aftale
Nærværende aftale er et juridisk dokument, der beskriver købers og Designmaid ApS rettigheder og
forpligtelser i forbindelse med de tjenester, som Designmaid formidler gennem www.designmaid.com.

1.2 Nærværende aftales virkning
Når køber benytter designmaid.coms tjenester, erklærer køber med markering af feltet, "Jeg har læst og
accepteret Designmaids vilkår" sig indforstået med betingelserne i nærværende aftale.

2. Reklame
Som kunde på designmaid.com modtager køber løbende et nyhedsbrev fra Designmaid.

Køber kan til enhver tid afmelde denne tjeneste.

3. Handler
Alle køb hos designmaid.com sker med kreditkort direkte til Designmaid. Køber kan betale med
Dankort, Visa/Dankort og Mastercard. Efter købet sendes en kvittering for købet direkte til købers
e-mailadresse.

3.1 Rettigheder og forpligtelser
Køber er indforstået med, at Designmaid ikke er og ikke kan blive gjort ansvarlig for sælgers og købers adfærd
eller for de varer, som sælger udbyder til salg eller levering via designmaid.coms services - uanset om sælger
er en enkeltperson eller en forretningsdrivende.

3.2 Forsendelse
Levering foregår med Post Danmark eller fragtmand. På hvert enkelt produkt er den forventede leverings-
tid angivet. Ved samlet ordre bliver varene fremsendt enkeltvis pr. producent/sælger.
Hvis du ønsker pakken placeret ved din bopæl eller andetsteds, fordi du ikke er hjemme, stilles pakken på eget ansvar, og er ikke omfattet af hverken Post Danmarks eller designmaid.com's ansvarsforpligtelse. 

3.5 Refusion
I tilfælde af returnerede varer eller forudbetalte varer, som afbestilles før afsendelse, sker hel eller delvis refusion
af købesummen. Refusion sker ved bankoverførsel, og Designmaid har derfor brug for oplysninger om registrerings-
nummer og kontonummer for din bankkonto. Disse oplysninger er ikke følsomme og kan uden videre oplyses pr.
e-mail eller anden traditionel korrespondanceform ved oplysning om returnering af varer.

3.6 Fragtomkostninger
Fragtomkostningerne er indregnet i produktets salgspris, hvis ikke andet er oplyst ved det enkelte produkt.
Dette gælder kun forsendelser i Danmark.

3.7 Omkostninger til betalingskort
PBS opkræver et gebyr for anvendelse af betalingskort. Designmaid har valgt at dække disse omkostninger, hvis
du bruger Dankort, Visa/Dankort og eDankort. For alle øvrige kort opkræves der et betalingsgebyr på 1,25% af
omsætningen, hvilket er den betaling, som PBS opkræver Designmaid.

4. Registrering 
Køber forpligter sig til at tilmelde sig designmaid.com's tjenester med rigtigt navn, adresse samt alle andre oplysninger, køber bliver bedt om.

Købers kundekonto hos Designmaid er personlig og må ikke udlånes til andre personer.

4.1 Kontrakthabilitet
For at blive registreret skal køber juridisk være berettiget til at indgå aftaler om køb eller salg af de på hjemme-
siden adviserede varer.

4.2. Beskyttelse af personoplysninger
Designmaid forpligter sig til ikke at bruge disse oplysninger til andre formål end til brug for formidlingen, samt
ikke at videregive dem til andre fysiske eller juridiske personer, medmindre køber har givet sit samtykke hertil.
Dette gælder dog ikke, hvor lovgivning eller gyldig anmodning fra en retshåndhævende eller offentlig myndighed forpligter Designmaid til videregivelse.

5. Handlen
Designmaid forbeholder sig ret til at annullere en igangværende eller foretaget handel, hvis tvingende juridiske
eller tekniske hensyn nødvendiggør dette.

5.1 Designmaids rolle
Designmaid er ikke part i nogen handel og stiller alene de tekniske hjælpemidler i form af hjemmesiden samt 
berigtigelsen af købers betalingsforpligtelser til rådighed i forbindelse med indledning eller gennemførelse
af handlerne. Designmaid agerer hverken som sælger eller leverandør af de varer eller tjenester, der er anført i
handlerne, og er således ikke juridiske ansvarlig i relation til de forpligtelser, som gælder for sælgere af disse
varer eller tjenester.

Designmaid tager forbehold for udsolgte og/eller udgåede varer, prisstigninger samt trykfejl/skrivefejl.

Designmaid er ikke og kan ikke gøres ansvarlig for en sælgers adfærd eller for de varer eller tjenester, som sælger
udbyder til salg eller levering – uanset om sælger er en enkeltperson eller en erhvervsdrivende.

Designmaid kontrollerer ikke og er ikke ansvarlig for kvaliteten, sikkerheden eller lovligheden af varerne eller
tjenesterne, for hvorvidt beskrivelserne af varerne er nøjagtige og korrekte, for hvorvidt sælger har vilje og evne
til at levere og sælge disse varer eller tjenester, eller hvorvidt køber har vilje og evne til at betale derfor.
Designmaid undersøger ikke på forhånd sælgers egne beskrivelser eller de omfattede varer eller tjenester.
Såfremt sælger eller medlemmer afgiver oplysninger eller på anden måde udviser en adfærd, der er upålidelig,
i strid med lovgivningen, eller som på anden måde er en misligholdelse af sælgers eller medlemmernes for-
pligtelser i henhold til denne aftale, er Designmaid ikke ansvarlig herfor.

6. Ansvar og almindelige betingelser
Designmaid er ikke erstatningsansvarlig over for køber eller nogen tredjepart for indirekte skader eller følgeskader,
for tab af data, avance, indtægter eller forretninger, hvordan det end måtte være forårsaget (hvad enten som følge
af uagtsomhed eller misligholdelse af nærværende aftale eller på anden vis), selv om et sådant tab eller en sådan
skade kunne forudses af Designmaid, eller Designmaid var gjort opmærksom på, at muligheden derfor forelå.

6.1 Force majeure
Designmaid er ikke ansvarlig for manglende overholdelse af sine forpligtelser i henhold til nærværende aftale, der
skyldes faktorer, som Designmaid ikke er herre over.

6.2 Ændringer i nærværende aftale
Designmaid forbeholder sig ret til at foretage ændringer i nærværende betingelser. Designmaid forpligter sig til i
forbindelse hermed at informere medlemmerne om sådanne ændringer.

 

Designmaid ApS > > Bredkær Tværvej 24 > > 8250 Egå > > t. +45 4339 6300 > > cvr. 30 49 90 26 > > info@designmaid.com > > handelsbetingelser